iHeartmyPlans

Som selvstændig konsulent investerer jeg en del tid i at netværke; møde nye mennesker, møde gamle mennesker... eller eksisterende relationer, forbinde mennesker, pleje og vækste. Det er en fantastisk spændende rejse, og som på en skattejagt giver hver kaffe-skråstreg-post et nyt spor-skråstreg-forbindelse. Det er inspirerende, givende, spændende og uddannende! Hvis jeg ikke behøvede lave andet, kunne jeg sagtens gøre det al min arbejdetid! ....Men titlen som selskabsdame, er vist taget og brugt i en anden henseende... Men som nærmest professionel networker, møder man (ok og også selv tester) flere networking stile. Så her kommer IKKE en "netværk dig sig til success" remse (I wish!)... Her kommer "hvad du kan forvente at møde af networker typer, på din egen networking rejse"! Den stalker-agtige Ham, der på forhånd har research'et ALT om dig. Det må forventes, at den, du mødes med, lige har tjekket LinkedIn. Fordelen ved Linkedin er, at du kan tjekke, om i ha

Da vi flyttede til Schweiz måtte vi langsomt lære at forstå det Schweiziske system, kultur og regler. Det var fremmed og ukendt, og mere end een gang lærte jeg på den hårde måde, at regler var til for at blive overholdt - når der stod en stålfast schweizer og (til tider uvenligt) anviste den korrekte måde at gøre tingene på. At det foregik på tysk understregede ligesom også pointen... Flasker måtte ikke smides ud om søndagen. Ellers bliver du meldt til politiet. Du stopper for fodgængere. Eller ryger kørekortet. Du smider skrald ud i korrekt skraldepose. Ellers kommer skraldepolitiet. Du siger farvel til dit barn ved døren til børnehaven. Ellers fpr du skældud af lærerinden. Du opfører dig ordentligt. Ellers kommer Smutzli, julemandens sorte hjælper, putter dig i en sæk og tager dig med ud i skoven (hvad der sker herefter ude i skoven er stadig uvidst...). Men efterhånden lærte vi at forstå. Regler er regler. De er til for at blive fulgt. De gælder for alle. Og hvis man ikke overhold

Selvom man ikke længere er på kulturudveksling, kan man stadig forbavses og forbløffes i hverdagen. Bloggen får derfor lov at leve - dog med færre referencer til det helt tætte nærmiljø...som nu forstår, hvad jeg skriver... Jeg havde besluttet mig for at være lige så opsøgende og engageret i nærmiljøet og lokale oplevelser, som vi var, da vi boede i Schweiz... Indtilvidere har jeg misset Hørsholms Kulturdag, men deltaget i åbningen af FitnessDK.... SÅ nu er der nyt fitnesscenter i Hørsholm! De nye hold må jo prøves, så jeg kastede mig i fredags ud i Body Combat .... som jeg hele tiden kommer til at udtale Body Comeback...Hmmm. Og her er 2 tegn - som begge skete indenfor de første 5 minutter - på, at det er en rigtig dårlig ide: 1. Pigen ved siden af mig - helt klædt i sort - begynder at binde sine knoer ind i tape.... 2. Instruktører forklarer igen og igen hvad man skal gøre, hvis man bliver dårlig og skal kaste op.. Jeg når lige at tænke, at jeg nok hellere må trække lidt ned

Det er (tilsyneladende) almindeligt kendt, at man som hjemvendt udlandsperson rammes af ensomhed, forvirring og nedtrykthed - de såkaldte Repat Blues. Ved et trylleslag, som rammer det øjeblik, man krydser den danske grænse, forsvinder alle mindre om, de mindste besværligheder og frustrationer ved at bo i udlandet, og tilbage er kun en kæmpe pink boble af minder om en fantastisk tid på eventyr med familen. Repat Blues'ens fatamorgana, kalder jeg den, og den har tre faser (ja! jeg er betaget af processer..!) Fase 1 Opfattelsen af, at alt det gamle sted, udelukkende var fantastisk, og fortrængning af de dele, der ikke var det.. Fase 2 Alt nemt og ligetil det nye sted tages rent for givet istedet for værdisat Fase 3 Alt skal sammenlignes mellem det nye og erindringer fra eventyret. Eventyret vinder hver gang! For denne Prosecco-dronning var det frustrationen over ikke rigtig at kunne forstå sproget, når en person snakkede til mig i toget, frustrationen over de manglende muligh

Hvis alt ego, opdragelse, - alt det pæne og pragmatiske lægges på hylden et øjeblik, ...hvad vil du så være når du bliver voksen? På en flyrejse gjorde jeg nogle tanker på emnet, og er kommet frem til en short list..: Jeg vil gerne være cirkushullahopprinsesse! Spankulere rundt i glitterspanx og ballerinasko og hullahoppe dagen lang, når jeg ikke sidder i solen på balkonen ved min cirkusvogn og drikker magisk the.. Jeg vil gerne være en af dem på banen ude i lufthavnen, der med autoritet og overbevisning dirigerer rundt med det kæmpestore fly, smider håndtegn til kaptajnerne, og signalerer "nej ikke endnu, ikke endnu, NU! Flyyyyyv! Så hurtigt som vinden!) Jeg vil gerne være sådan en dame, der er mystisk og eksotisk. Sådan der ikke render og hilser på alle på gaden, men MÅSKE hilser hemmeligt igen, hvis noget hilser på hende. Er der et job for det - hvis man ikke vil være Den Skæggede Dame i cirkus? Jeg vil gerne være den, der opfinder kæmgurustylten! Jeg vil

Til alle de mænd derude, der tænker, at det da er fint nok med en karrierekvinde, og jaja intellektuel udfordring over takeout maden og high flying power couple attitude - meeeeen tænk hvis man i bedste Mad Men stil kunne komme hjem til en dry martini, lunede tøfler, friserede (stille!!) børn (i matrostøj) og en smilende hustru med perfekt bobbet hår og boobs, rosa smil på læben med et nærende, dog mættende og sanseligt nydeligt måltid klart, når han kommer træt hjem fra arbejde... Her er opskriften: HAUSFRAU BOOT CAMP! Hvad er det? Spørger du nok. Er det overhovedet lovligt? Men sæt en funderende hånd under haven, og læg piben på bordet, og spørg, "er det overhovedet muligt?" Jeps! Send din skjorteogblazer-bærende hustru i treårigt uddannelsesforløb i Schweiz. Landet, som er en tidsrejse tilbage til de go'e gamle 1950'ere. Hvor mænd er mænd (bortset fra fesne øreringe..), kvinder er kvinder, mælken hentes fra en ko hos naboen, og weekenden bruges i bjergen

Til soundtracket af Sting "I'm an Alien,.." går jeg med Rejsekortet voldsomt knuget i min hånd, mens jeg langsomt staver mig igennem teksten på hver en blå pæl, T J E K I N D T J E K U D. Hver gang jeg hører det høje BIP, der vidner om korrekt registreret rejse, mærker jeg bølgen af endorfiner, der skydes direkte fra den blå scanner ud i hele sindet. Fra underjordiske tunneler stiger jeg op til de brostenbelagte gader, og vandrer gennem blafrende gratisaviser og cigaretskod, springer for livet, når mænd med fuldskæg og knold, brager fremad, skubbende på hippe barnevogne indrettet med økohæklet hængeting frem mod moderne fædregruppe med stribede halstørklæder og tilpas lunkne kaffe i recycle papkrus. Forundret, forbløffet og forblæst møder jeg hvert nyt sving med en dybtliggende genkendelsens glæde, og det ene øjeblik overraskelse over hvor lidt, der er forandret, og det næste over hvor meget, der er forandret. To piger sidder og drøfter om de skal sætte eet eller to

Forår i Schweiz betyder sol, varme og ture til Lago di Lugano

Sådan så det ud i januar sidste år (2015) Oskar gik til ski hver søndag, og blev King of the Blue Pists. I år er han Red Prince. Olivia kom på kælken og hyggede sig i sneen..... selvom hun ikke var helt overbevist om, at det var en rigtig god ide.. Og selvom der er masser af sne i bjergene, kan vi nyde solen hernede ved søen :) Olivia faldt og slog sit øje, og vi måtte en tur på Kinder Spital i Zurich en søndag eftermiddag. En omgang hjernerystelse, og Olivia nægtede at gå i mange uger efter det. Puha en slem forskrækkelse!

Prosecco dronningen aka "man kan aldrig få for meget sparkle" Der var engang, for længe længe siden. For lidt mere en 3 år siden, en arbejdselskende-mentalt-lidt-fra-den-prinsesse, der fik at vide, at hun skulle flytte til et land langt, langt borte. Et land med ost, køer og alper. Det skulle være et smukt land, sagde de og hun blev lovet rigdom, lykke og nye bryster. Hun skulle kun betale en lille pris. Hun måtte sige farvel til sine små venner - også Tanterne, Svampen, Store Fyr, Afro-kusinen og alle de andre. Og hun måtte frasige sig sin plads i gasemperiet, hvor hun på lige ford med enhver Bond-skurk sikrede al energi i kongeriget. O the power! . Men prinsessen drog af sted. Og følget fulgte med: Den lille hidsige dværg og CFOen (spørg ej hvad en CFO laver i et eventyr). De måtte rejse i mange minutter, over sneklædte bjerge, dybe dale og nyfejede landingsbaner, inden de nåede frem til det nye land med den brølende, flyvende drage. I mange år levede prinsessen og he