Hvad skal du være når du bliver voksen?


Hvis alt ego, opdragelse, - alt det pæne og pragmatiske lægges på hylden et øjeblik, ...hvad vil du så være når du bliver voksen? På en flyrejse gjorde jeg nogle tanker på emnet, og er kommet frem til en short list..:

Jeg vil gerne være cirkushullahopprinsesse! Spankulere rundt i glitterspanx og ballerinasko og hullahoppe dagen lang, når jeg ikke sidder i solen på balkonen ved min cirkusvogn og drikker magisk the..

Jeg vil gerne være en af dem på banen ude i lufthavnen, der med autoritet og overbevisning dirigerer rundt med det kæmpestore fly, smider håndtegn til kaptajnerne, og signalerer "nej ikke endnu, ikke endnu, NU! Flyyyyyv! Så hurtigt som vinden!)

Jeg vil gerne være sådan en dame, der er mystisk og eksotisk. Sådan der ikke render og hilser på alle på gaden, men MÅSKE hilser hemmeligt igen, hvis noget hilser på hende. Er der et job for det - hvis man ikke vil være Den Skæggede Dame i cirkus?

Jeg vil gerne være den, der opfinder kæmgurustylten!

Jeg vil gerne være historiefortæller - sidde på biblioteket hele dagen og fortælle de mest eventyrligt historier, mens børn lister ind og kigger med ind i en magisk verden

Jeg vil gerne være den, der lige boede på et landsted i Italien og dyrkede vin og nødder og blommer, og kun spiste pasta og risotto

Jeg vil gerne være den, der importerer champagne fra særlige og hemmelige steder, og rejser rundt og finder disse steder

Jeg vil gerne være skuespiller i en festlig og farverig Bollywood film !

Jeg vil gene være professionel krammeven...tror jeg....hmm vi lægger den lige på hylden til videreudvikling...

Jeg vil gerne være hende, der er inde i Anna&Lotte!

Uh! Eller hende der er inde i Susanne Bier!!

Jeg vil gerne være den, der opfinder en kur mod turbulens.. Og BH-dellen..!

Hmm det var vist det... :) 


...🍄

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Barsel uden mødregruppe tyranni

KPI opgørelse Vol2