Opslag

Viser opslag fra februar, 2016

Tourist i København

Billede
Til soundtracket af Sting "I'm an Alien,.." går jeg med Rejsekortet voldsomt knuget i min hånd, mens jeg langsomt staver mig igennem teksten på hver en blå pæl, T J E K I N D T J E K U D. Hver gang jeg hører det høje BIP, der vidner om korrekt registreret rejse, mærker jeg bølgen af endorfiner, der skydes direkte fra den blå scanner ud i hele sindet. Fra underjordiske tunneler stiger jeg op til de brostenbelagte gader, og vandrer gennem blafrende gratisaviser og cigaretskod, springer for livet, når mænd med fuldskæg og knold, brager fremad, skubbende på hippe barnevogne indrettet med økohæklet hængeting frem mod moderne fædregruppe med stribede halstørklæder og tilpas lunkne kaffe i recycle papkrus. Forundret, forbløffet og forblæst møder jeg hvert nyt sving med en dybtliggende genkendelsens glæde, og det ene øjeblik overraskelse over hvor lidt, der er forandret, og det næste over hvor meget, der er forandret. To piger sidder og drøfter om de skal sætte eet eller to