Aerobic for vrede kvinder

Selvom man ikke længere er på kulturudveksling, kan man stadig forbavses og forbløffes i hverdagen. Bloggen får derfor lov at leve - dog med færre referencer til det helt tætte nærmiljø...som nu forstår, hvad jeg skriver...

Jeg havde besluttet mig for at være lige så opsøgende og engageret i nærmiljøet og lokale oplevelser, som vi var, da vi boede i Schweiz... Indtilvidere har jeg misset Hørsholms Kulturdag, men deltaget i åbningen af FitnessDK....

SÅ nu er der nyt fitnesscenter i Hørsholm! De nye hold må jo prøves, så jeg kastede mig i fredags ud i Body Combat .... som jeg hele tiden kommer til at udtale Body Comeback...Hmmm. Og her er 2 tegn - som begge skete indenfor de første 5 minutter - på, at det er en rigtig dårlig ide:
1. Pigen ved siden af mig - helt klædt i sort - begynder at binde sine knoer ind i tape....
2. Instruktører forklarer igen og igen hvad man skal gøre, hvis man bliver dårlig og skal kaste op..

Jeg når lige at tænke, at jeg nok hellere må trække lidt ned i baggrunden, da det går op for mig, at bagenden af lokalet er et kæmpe vindue ud mod resten af centret... No where to hide, missy!!

Og så går aerobic for virkeligt vrede kvinder ellers igang. Vi sparker og bokser - højre uppercut, venstre albue, sidespark..Sveden og aggressionerne springer af panden. Jeg kigger intenst på instruktøren og følger hendes bevægelser.. Det går ret godt... Jeg føler mig vældigt Rocky-agtig. ...Indtil jeg kommer til at se mig i spejlet, og ser en mor-agtig type med noget, der mere end hardcore bokser-bevægelser, ligner een, er ude i noget seriøs powerwalking-armarbejde...

Jeg kan afsløre, at det ikke er så velset i body combat træning at begynde at grine...


Er der forkert, hvis jeg er lidt lettet over ikke at kunne deltage på fredag..?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Barsel uden mødregruppe tyranni

KPI opgørelse Vol2