Opslag

SKYLDIG til det modsatte er bevist

Der er mange spændende og interessante oplevelser ved at vende tilbage til DK efter en periode i udlandet. Og det er bestemt ikke lige sådan at vende hjem. Man skal nemlig gøre sig fortjent til det! Og når man kommer fra et land som Schweiz, er det ikke sikkert, man har gjort sig fortjent... Nu har jeg jo ikke læst jura... og det ene fag i erhvervsjura tæller nok ikke helt til, at jeg kan kategorisere mig som en med betydelig juridisk viden. Alligevel havde jeg 1 forudantagelse - som jeg anerkender ikke er direkte bundet i paragraffer og tykke bøger, men nok mere i en fundamental retsfølelse; 1. Man er uskyldig som udgangspunkt - og indtil andet er bevist Jeg tog tydeligvis fejl.... I november tog jeg på borgerservice - en hverdag mellem 9-13... og bestilte ombytning af mit schweisiske kørekort tilbage til mit EUkørekort, da jeg jo nu....igen....bor i DK. Jeg legitimerede mig med pas og kørekort, vi tog billeder, vi lo, vi talte om danmark, jeg betalte 875 dkk, afleverede mit k

Working out the networker

Som selvstændig konsulent investerer jeg en del tid i at netværke; møde nye mennesker, møde gamle mennesker... eller eksisterende relationer, forbinde mennesker, pleje og vækste. Det er en fantastisk spændende rejse, og som på en skattejagt giver hver kaffe-skråstreg-post et nyt spor-skråstreg-forbindelse. Det er inspirerende, givende, spændende og uddannende! Hvis jeg ikke behøvede lave andet, kunne jeg sagtens gøre det al min arbejdetid! ....Men titlen som selskabsdame, er vist taget og brugt i en anden henseende... Men som nærmest professionel networker, møder man (ok og også selv tester) flere networking stile. Så her kommer IKKE en "netværk dig sig til success" remse (I wish!)... Her kommer "hvad du kan forvente at møde af networker typer, på din egen networking rejse"! Den stalker-agtige Ham, der på forhånd har research'et ALT om dig. Det må forventes, at den, du mødes med, lige har tjekket LinkedIn. Fordelen ved Linkedin er, at du kan tjekke, om i ha

Er der nogen, der kan låne mig en natkiggert til de usynlige regler?

Da vi flyttede til Schweiz måtte vi langsomt lære at forstå det Schweiziske system, kultur og regler. Det var fremmed og ukendt, og mere end een gang lærte jeg på den hårde måde, at regler var til for at blive overholdt - når der stod en stålfast schweizer og (til tider uvenligt) anviste den korrekte måde at gøre tingene på. At det foregik på tysk understregede ligesom også pointen... Flasker måtte ikke smides ud om søndagen. Ellers bliver du meldt til politiet. Du stopper for fodgængere. Eller ryger kørekortet. Du smider skrald ud i korrekt skraldepose. Ellers kommer skraldepolitiet. Du siger farvel til dit barn ved døren til børnehaven. Ellers fpr du skældud af lærerinden. Du opfører dig ordentligt. Ellers kommer Smutzli, julemandens sorte hjælper, putter dig i en sæk og tager dig med ud i skoven (hvad der sker herefter ude i skoven er stadig uvidst...). Men efterhånden lærte vi at forstå. Regler er regler. De er til for at blive fulgt. De gælder for alle. Og hvis man ikke overhold

Aerobic for vrede kvinder

Selvom man ikke længere er på kulturudveksling, kan man stadig forbavses og forbløffes i hverdagen. Bloggen får derfor lov at leve - dog med færre referencer til det helt tætte nærmiljø...som nu forstår, hvad jeg skriver... Jeg havde besluttet mig for at være lige så opsøgende og engageret i nærmiljøet og lokale oplevelser, som vi var, da vi boede i Schweiz... Indtilvidere har jeg misset Hørsholms Kulturdag, men deltaget i åbningen af FitnessDK.... SÅ nu er der nyt fitnesscenter i Hørsholm! De nye hold må jo prøves, så jeg kastede mig i fredags ud i Body Combat .... som jeg hele tiden kommer til at udtale Body Comeback...Hmmm. Og her er 2 tegn - som begge skete indenfor de første 5 minutter - på, at det er en rigtig dårlig ide: 1. Pigen ved siden af mig - helt klædt i sort - begynder at binde sine knoer ind i tape.... 2. Instruktører forklarer igen og igen hvad man skal gøre, hvis man bliver dårlig og skal kaste op.. Jeg når lige at tænke, at jeg nok hellere må trække lidt ned

Repat fatamorgana

Det er (tilsyneladende) almindeligt kendt, at man som hjemvendt udlandsperson rammes af ensomhed, forvirring og nedtrykthed - de såkaldte Repat Blues. Ved et trylleslag, som rammer det øjeblik, man krydser den danske grænse, forsvinder alle mindre om, de mindste besværligheder og frustrationer ved at bo i udlandet, og tilbage er kun en kæmpe pink boble af minder om en fantastisk tid på eventyr med familen. Repat Blues'ens fatamorgana, kalder jeg den, og den har tre faser (ja! jeg er betaget af processer..!) Fase 1 Opfattelsen af, at alt det gamle sted, udelukkende var fantastisk, og fortrængning af de dele, der ikke var det.. Fase 2 Alt nemt og ligetil det nye sted tages rent for givet istedet for værdisat Fase 3 Alt skal sammenlignes mellem det nye og erindringer fra eventyret. Eventyret vinder hver gang! For denne Prosecco-dronning var det frustrationen over ikke rigtig at kunne forstå sproget, når en person snakkede til mig i toget, frustrationen over de manglende muligh

Hvad skal du være når du bliver voksen?

Hvis alt ego, opdragelse, - alt det pæne og pragmatiske lægges på hylden et øjeblik, ...hvad vil du så være når du bliver voksen? På en flyrejse gjorde jeg nogle tanker på emnet, og er kommet frem til en short list..: Jeg vil gerne være cirkushullahopprinsesse! Spankulere rundt i glitterspanx og ballerinasko og hullahoppe dagen lang, når jeg ikke sidder i solen på balkonen ved min cirkusvogn og drikker magisk the.. Jeg vil gerne være en af dem på banen ude i lufthavnen, der med autoritet og overbevisning dirigerer rundt med det kæmpestore fly, smider håndtegn til kaptajnerne, og signalerer "nej ikke endnu, ikke endnu, NU! Flyyyyyv! Så hurtigt som vinden!) Jeg vil gerne være sådan en dame, der er mystisk og eksotisk. Sådan der ikke render og hilser på alle på gaden, men MÅSKE hilser hemmeligt igen, hvis noget hilser på hende. Er der et job for det - hvis man ikke vil være Den Skæggede Dame i cirkus? Jeg vil gerne være den, der opfinder kæmgurustylten! Jeg vil

Hausfrau Boot Camp

Til alle de mænd derude, der tænker, at det da er fint nok med en karrierekvinde, og jaja intellektuel udfordring over takeout maden og high flying power couple attitude - meeeeen tænk hvis man i bedste Mad Men stil kunne komme hjem til en dry martini, lunede tøfler, friserede (stille!!) børn (i matrostøj) og en smilende hustru med perfekt bobbet hår og boobs, rosa smil på læben med et nærende, dog mættende og sanseligt nydeligt måltid klart, når han kommer træt hjem fra arbejde... Her er opskriften: HAUSFRAU BOOT CAMP! Hvad er det? Spørger du nok. Er det overhovedet lovligt? Men sæt en funderende hånd under haven, og læg piben på bordet, og spørg, "er det overhovedet muligt?" Jeps! Send din skjorteogblazer-bærende hustru i treårigt uddannelsesforløb i Schweiz. Landet, som er en tidsrejse tilbage til de go'e gamle 1950'ere. Hvor mænd er mænd (bortset fra fesne øreringe..), kvinder er kvinder, mælken hentes fra en ko hos naboen, og weekenden bruges i bjergen